Silkeborg Vision 2.0 – gratis stadion, nyt rådhus og bedre infrastruktur

Silkeborg Vision 2.0 – gratis stadion, nyt rådhus og bedre infrastruktur

Det siddende byråd har lavet en strategiplan for Silkeborg – en plan, som støttes af S, SF, K og V. Det er glimrende, og det er positivt med en bred opbakning bag Silkeborgs udvikling.

Men mon ikke byrådet kunne have brug for at få nye øjne på sagen, således den fine strategiplan kunne blive endnu bedre? Den eksisterende plan kunne løftes til et højere niveau – med udbytte for alle. Her er et godt bud på en version 2.0 af planen for byen:

Ryk stadion og rådhuset ud som naboer i området nord/nord-vest for Nordre Højmarksvej. Anlæg en stor P-plads mellem de to bygninger – så kan ansatte og besøgende til rådhuset bruge det i dagtimerne, og gæster til sport og kultur kan anvende det aften og weekend. Lad mignævne nogle af de mest åbenlyse fordele:

  • Udover de 60 mio fra salg af nuværende stadion, får kommunen top-pris fra salget af de bedste byggegrunde i Jylland, hvor rådhuset og nuværende P-pladser ligger. Det kan med garanti række til kommunens del af stadion samt nyt rådhus.
  • Ansatte og besøgende på rådhuset skal ikke ind i byen, men får i stedet meget mere plads på kanten af nuværende by (støttes af masser af bybusser, naturligvis)
  • Ingen belastende byggerod i Søholt under opførelsen af stadion
  • Trafikbelastningen og behovet for P-pladser i centrum bliver mindre – og det kunne måske reducere noget af al den diskussion, der er ved at drive os alle til vanvid.

I har mulighed for at få nye øjne på udviklingen – tænk jer godt om den 19. november til valget.

ndr_højmarksvej

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *