Sæt det rigtige hold og skab mere service for erhvervslivet

Sæt det rigtige hold og skab mere service for erhvervslivet

Vores borgmester og hendes løjtnanter trækker på skuldrene og påstår, at historierne om dårlig erhvervsservice er langt overdrevne, og at kommunen har sat ind med de rette værktøjer for at løse problemet – nemlig et spørgeskema om brugernes oplevelser.

Men sandheden er, at intet er blevet bedre. Der er stadig masser af folk i kø for at fortælle om deres oplevelser med at blive negligeret og trukket rundt i manegen af ”systemet” og embedsfolkene i det. Så sent som i fredags fik jeg den sidste nye historie om en af Silkeborgs virksomheder, der måtte vente i over 5 måneder på en tilladelse i en ren rutinesag, selvom kommunens ”erhvervs-taskforce” blev kontaktet. Tilladelsen var midlertidig, og det var et anlægsprojekt – ubrugeligt – suk!

Hvis tingene skal blive bedre, skal der nye folk på sagen. Vi skal have et hold af politikere, der har erkendelse af, at borgere og erhvervsliv fortjener bedre, og vi skal have en stab af embedsfolk, der virkelig brænder for at løse problemerne hurtigt og venligt. Sådan et hold har vi desværre ikke i dag. Den 19. november, kan vælgerne tage det første skridt og være med til at sætte et hold, der vil vende brøken og yde bedre service til kommunens borgere og erhverv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *