Fri af det borgerlige åg – en personlig historie

Fri af det borgerlige åg – en personlig historie

Bragt i JP lørdag den 20. februar

Formet af det borgerlige

Siden min politiske bevidsthed blev formet i drengeårene i 70’erne, har jeg været borgerlig. Jeg har altid værdsat den personlige frihed, og jeg har sympatiseret med USA. Jeg har aldrig forstået den indædte vrede, der var på venstrefløjen. Mine forældre er børn af 1930’erne. Fra dem fik jeg fortællingen om den angelsaksiske indsats, da Europa kollapsede under nazismen. Jeg hørte om kampen for frihed og den europæiske overlevelse.

Den dårlige samvittighed

Dengang – i 70’erne og 80’erne – var der en meget galsindet venstrefløj. Jeg kendte mange, der var bitre på det bestående. Jeg husker mine personlige refleksioner på baggrund af mange konfrontationer: Den dårlige samvittighed over at ”holde med” dem, der sad på magten og velstanden.

Som ung var jeg optaget af dette skisma. Måske var det rigtigt? Amerikanerne var måske ”onde” i Korea og Vietnam – og gik de over stregen i Chile og Cuba? Var M. Thatcher en krigsgal imperialist? Var der ikke noget om, at folk med mange penge udnyttede dem, der kun havde deres arbejdskraft til rådighed?

Jeg kunne dog ikke slippe de borgerlige idealer om pluralisme og individuel frihed, men inde bagved nagede fornemmelsen af at være på ”hold” med de rige og udspekulerede. De andre – de røde – var i virkeligheden bedre mennesker med rene motiver. De var drevet af oprigtig veneration for fællesskabet, miljøet og freden uden skelen til egen fordel. Jeg affandt mig med skisma’et og gik stille med dørene, mens mit liv gik videre med uddannelse, job og familie.

Velkommen til virkeligheden

I 2012 blev jeg overtalt til at blive kandidat til kommunalvalget i 2014. Jeg stillede op for venstre og gik til opgaven med krum hals som nyvalgt udvalgsformand og en masse spændende opgaver indenfor planlægning og miljø.

De sidste 2-3 år har jeg lært mange politikere at kende. Jeg har lært, at man med et aktivt politisk liv står for skud ved alle lejligheder. Det samme gælder selvsagt i medierne, hvor der i vores tid er frit slag for alle med Facebook som lokomotiv. Her er ingen nedre grænse for, hvor meget man kan blive svinet til, og hvor mange ”dirty tricks”, der bliver brugt for at så tvivl om ens personlighed. Det vidste jeg godt.

Men nu kommer det. Jeg oplever en særlig indædthed fra mange ellers prominente personer på det røde hold – en tilgang, hvor det er utrolig vigtigt, at beklikke folk på deres personlighed, uden nogen reel stillingtagen til faktiske udfordringer og tilhørende løsninger. For øjeblikket tydeliggjort i hetzen mod Inger Støjberg og Eva Kjer Hansen. Lokalt ser jeg også, at mine personlighed nedgøres, så man kan sandsynliggøre mine ondsindede motiver og lurvede metoder. Det sker også fra højtuddannede opinionsdannere, der ellers nyder bred anseelse.

Free at last!

Mig rører det ikke. Jeg tror også, at Inger og Eva klarer det. Jeg ved jo, at det ikke forholder sig sådan. Faktisk har stilen og metoderne fra ”den anden side” nu endelig befriet mig helt fra den dårlige samvittighed grundlagt i ungdomsårene. Der er ingen absolut godhed på ”den anden side”. De smeder rænker af hjertens lyst, og indholdet drukner i iveren for at nedgøre de ”blå pirater”, der kun har ondt i sinde.

Så tusind tak til for alle de personlige indlæg under lavmålet. Tak for at have givet mig vidnesbyrd på, at de borgerlige værdier (hovedsageligt) er båret af folk med fokus på ”sagerne”. Vær forvisset om, at der nok skal komme sure og nedrige svar på baggrund af dette indlæg. Men det gør mig ikke noget, for jeg har smidt vægten af det borgerlige åg – free at last og tak for det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *