Centralisme eller lokal indflydelse – dét er forskellen

Centralisme eller lokal indflydelse – dét er forskellen

De politikere, jeg kender, er mennesker med engagement, arbejdsiver og samfundssind. De politikere, jeg kender, vil gerne forbedre forhold for børn & unge, syge, svage og ældre. De politikere, jeg kender, vil værne om naturen og hjælpe arbejdsløse i gang igen. I politiske diskussioner hører jeg ofte, ”Jarl, der er jo ikke meget forskel på den økonomiske politik mellem blokkene”. Måske har folk en pointe – det kan nogle gange være svært at se forskellene i det store politiske centrum, hvor det ofte drejer sig om procenter mere end principper.

Men hvor er så den store forskel? Gennem mit politiske virke siden januar 2014, er det med usvigelig sikkerhed gået op for mig. Der er nemlig afgørende forskel. Hvis man er til central styring og bureaukrati, skal man sætte sit kryds ved den røde regering med støttepartier. Hvis man er til mere lokal indflydelse og selvstyre, så skal man vælge det blå hold.

Jeg håber, flere vælgere denne gang vil vælge mere lokal indflydelse. Det får nemlig også betydning for dig, at vi i Silkeborg i højere grad kan træffe beslutninger og lave løsninger, der passer til vores kommune. I dag kommer alt for mange retningslinjer og afgørende ”nik” fra centralt hold i staten (eller EU!). Gør derfor op med dig selv – er du tilhænger af et centralt styret system, eller hælder du mere til lokal indsigt og sund fornuft? Det er dit valg den 18. juni.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *